Gode råd til at mindske dine regninger til varme og el

Dette indhold er sponsoreret.

Som boligejer er du sikkert altid på jagt efter gode råd til at spare penge på de mange regninger, som pludselig kan ophobe sig i postkassen. Der findes heldigvis mange gode råd, som du selv kan tage til dig allerede i dag, og som er med til at mindske dine regninger på årsbasis fra den dag, du begynder at følge dem. Vi har samlet en håndfuld gode råd til, hvordan du kan spare på både din elregning og din varmeregning.

Spar penge på din elregning med små justeringer

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at boligejere bruger tæt på dobbelt så meget el som lejlighedsbeboere. Der er bare flere udgifter ved at have en større bolig, men derfor kan du sagtens skrue ned for regningerne allerede i dag. Det kan du med bittesmå justeringer, som alle kan være med på – for det drejer sig om at ændre helt basale ting. Hvis de ikke lader til at have nogen effekt på din elregning, er der noget andet, du bør overveje: Skift elselskab.

Et godt køleskab kan være med til at mindske dine elregninger betydeligt. Med det skal det forstås, at dit køleskab skal holde tæt, for hvis det ikke gør det, kan det ses på din elregning. Du kan nemt undersøge, om dit køleskab holder tæt, hvis du sætter et stykke papir i døren. Sidder papiret godt fast, har du ingen problemer. Hvis du til gengæld kan hive papiret løs uden problemer, holder dit køleskab ikke tæt.

Udnyt eftervarmen, når du laver mad. Ved mange opskrifter kan du udnytte den eftervarme, som din kogeplade unægtelig har, efter du slukker for den. Det er lige meget, hvilken slags kogeplade du har, for eftervarmen vil være den samme. Du kan derfor udnytte den resterende varme uden at have tændt for varmen. Det samme gør sig faktisk gældende for din ovn. Hvis du skal stege en stor steg, kan den sagtens stå de sidste minutter på eftervarmen, mens der bliver dækket bord.

Fyld maskinerne op. Det gælder både vaskemaskinen og opvaskemaskinen. Udnyt den plads, der er, for at undgå at tænde for maskinerne mere end højst nødvendigt. Du kan også skrue ned for forbruget af begge maskiner ved at vælge miljørigtige programmer. Det er de fleste vaske- og opvaskemaskiner efterhånden udstyret med. I samme omgang kan vi slå et slag for den gratis tørresnor frem for tørretumbleren.

Spar penge på din varmeregning med små justeringer

De fleste boligejere vil kunne nikke genkendende til, at varmeregningen ofte er den største udgift af dem alle. Alt efter boligtypen og de mennesker, der bor i den, kan der selvfølgelig være stor forskel på forbruget af varme. Der findes dog alligevel råd, som alle boligejere kan og bør tage til sig, og som gang på gang kan hjælpe dig med at mindske din varmeregning. De følgende råd er blot to blandt mange:

  • Overvej at sænke temperaturen i huset, hvis I altså ikke fryser. Sørg desuden for, at temperaturen ikke er for vekslende hele huset igennem, da det bruger mere varmeenergi.
  • Isoler din bolig så godt som muligt – så vil du kunne se en betydelig forskel på din varmeregning.
Tags: No tags

Add a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *